Boliglån som samlevende
For banken og realkreditinstituttet er et fælles boliglån ét lån, som I begge hæfter for. Hvordan I deler det derhjemme, bestemmer I selv – og det er lettest at aftale, før I skriver under.
Udgivet · 6 min. læsning · 4 kilder
Indhold
Dette er en generel gennemgang, ikke juridisk rådgivning. Gælder det jeres egen situation, er det klogt at tale med en advokat.
Skal vi begge stå på lånet?
Nej, loven kræver det ikke. Men det har betydning for skatten. Skattestyrelsens juridiske vejledning siger, at der kun er et gældsforhold for den, der hæfter direkte over for långiver – og retten til rentefradrag kan ikke flyttes over til en anden, selv om den anden betaler renterne. Står kun den ene på lånet, er det altså kun den ene, der får fradraget.
At stå på lånet er heller ikke det samme som at eje boligen. Det er skødet og jeres aftale, der viser ejerandelene. Læs mere i Købe bolig sammen.
Hvad betyder solidarisk hæftelse?
Hæfter I solidarisk, kan långiver kræve det fulde beløb betalt af hver af jer. Hæfter I pro rata, hæfter hver kun for en bestemt andel – for eksempel halvdelen. Har I aftalt at dele lige, gælder det kun mellem jer to, ikke over for långiver.
Hvor meget kan vi låne?
Efter realkreditloven § 5 kan et realkreditlån til en ejerbolig til helårsbrug eller en privat andelsbolig højst være 80 procent af ejendommens værdi. Til et fritidshus er grænsen 75 procent. Lånet må som udgangspunkt ikke afdrages langsommere end et 30-årigt annuitetslån, men I kan få afdragsfrihed i op til 10 år af lånets løbetid (§ 4).
Efter bekendtgørelsen om god skik for boligkredit skal långiver sikre, at I som udgangspunkt betaler en passende udbetaling, og Finanstilsynets vejledning nævner 5 procent af købesummen som udgangspunkt. Långiver må som udgangspunkt heller ikke give risikable lån med høj belåningsgrad, hvis I derved får en høj gældsfaktor.
80 %
Kan vi fordele rentefradraget, som vi vil?
Nej. Der gælder ikke særlige regler for ugifte samlevende. Hæfter I begge solidarisk, kan hver trække 50 procent af renterne fra. Det er uden betydning, hvem af jer der ejer boligen. Skal fordelingen være en anden, skal I kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at hæftelsen mellem jer er fordelt anderledes – for eksempel med en indbyrdes aftale. Ægtefæller kan fordele renterne, som de vil, men det kan samlevende ikke.
Hvad sker der med lånet, hvis vi går fra hinanden?
Lånet fortsætter, og I hæfter begge, indtil det er indfriet, eller långiver har accepteret, at den ene overtager det. Skal den, der bliver boende, trække hele renten fra, kræver Skattestyrelsen en bindende aftale mellem jer, som er skriftlig og underskrevet af begge. Hæfter I solidarisk, gælder det, selv om långiver ikke accepterer et debitorskifte. Aftalen gælder kun de renter, der løber på efter, at den er indgået.
Mere om boligen og opgøret finder du i Når samlevende går fra hinanden.
Og hvis en af os dør?
Lånet forsvinder ikke. Hæftede I solidarisk, kan långiver fortsat kræve hele beløbet af den efterlevende. Samlevende arver ikke hinanden efter loven, så det er klogt også at læse Testamente for samlevende og Når samleveren dør.
Hvad er godt at tale om, før I skriver under?
- Hvordan I deler ydelse, ejerudgifter og fællesudgifter hver måned.
- Hvad der sker, hvis en af jer mister jobbet eller går på barsel.
- Om I kan klare en højere rente, og om I vil have fast eller variabel rente.
- Om I hæfter solidarisk eller pro rata – og hvordan rentefradraget så bliver fordelt.
- Hvad I gør med lånet, hvis I går fra hinanden – og om en samlivsaftale skal sige noget om det.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvem får rentefradraget, når samlevende har fælles lån?
- Hæfter I begge solidarisk, trækker hver 50 procent af renterne fra, uanset hvem der ejer boligen. En anden fordeling kræver, at I kan dokumentere en anden hæftelse mellem jer.
- Kan samlevende fordele renterne frit som ægtefæller?
- Nej. Ugifte samlevende skal fordele renteudgifterne efter, hvordan de hæfter for gælden.
- Hvor meget kan man låne i realkredit til en ejerbolig?
- Højst 80 procent af boligens værdi for en ejerbolig til helårsbrug eller en privat andelsbolig, og 75 procent for et fritidshus.
Kilder
- C.A.11.2.2.4 Gælden påhviler den skattepligtige (Den juridiske vejledning 2026-2) – Skattestyrelsen
- Bekendtgørelse af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (LBK nr. 1541 af 18/11/2025), § 4 og § 5 – Retsinformation
- Bekendtgørelse om god skik for boligkredit (BEK nr. 1443 af 27/11/2025) – Retsinformation
- Vejledning til bekendtgørelse om god skik for boligkredit – Retsinformation (Finanstilsynet)