Samlivsaftale

Dette er en generel gennemgang, ikke juridisk rådgivning. Gælder det jeres egen situation, er det klogt at tale med en advokat.

Hvad er en samlivsaftale?

En aftale mellem to samlevende om økonomien: hvem der ejer boligen og tingene, hvordan I deler udgifterne, og hvad der skal ske, hvis I går fra hinanden. Den kaldes også en samlivskontrakt. Samlivsforhold er ikke lovreguleret som ægteskab, og derfor er samlevende i vidt omfang henvist til selv at lave samlivskontrakter, samejekontrakter og testamenter.

Hvad gælder uden en aftale?

Selv om I har boet sammen, ejer I hver jeres egne ting. Har I købt større ting sammen, skal de deles, og kan I ikke blive enige, kan skifteretten hjælpe med at afgøre fordelingen. Der er intet formuefællesskab og ingen pligt til at forsørge hinanden. Har I en lejebolig, kan I efter to års fælles husstand aftale, hvem der bliver boende (lejeloven § 166). Læs mere i Når samlevende går fra hinanden.

Hvornår er en samlivsaftale klog?

• Den ene har betalt mere af boligen, fx hele udbetalingen. Se Købe bolig sammen.
• Den ene flytter ind i den andens bolig og betaler med til den. Se Flytte ind hos kæresten.
• Den ene har arvet eller fået penge, der skal holdes udenfor.
• I vil gerne have det skrevet ned, mens I er enige.

Hvad bør aftalen indeholde?

• Boligen: hvem der ejer hvor meget (ejerandelene), og hvem der har betalt udbetalingen.
• Indbo og ting, I tog med ind: en enkel liste over, hvem der ejer hvad.
• Lån: hvem der står på lånet, og hvem der betaler hvad hver måned.
• Fælles udgifter: om I deler lige, efter indkomst eller via en fælles konto. Se Dele huslejen.
• Et brud: hvem der kan overtage boligen, og hvordan den anden bliver købt ud.

Skal den være skriftlig?

Skriv den ned, skriv begge under, og gem hvert jeres eksemplar. En mundtlig aftale er svær at bevise, især mange år senere. Se aftalen igennem, når noget stort ændrer sig – en ny bolig, et barn eller en arv.

Hvad kan en samlivsaftale ikke?

• Bestemme arv. Samlevende arver ikke hinanden efter loven – det kræver et testamente. Med et udvidet samlevertestamente efter arvelovens § 87 kan I arve hinanden næsten som ægtefæller, hvis I ved dødsfaldet bor sammen og enten venter, har eller har haft et fælles barn – eller har boet sammen de seneste to år. Se Samlevende eller gift?.
• Ændre, hvem der hæfter over for banken. Fælles gæld kan kreditor kræve betalt hos hver af jer, uanset hvad I har aftalt indbyrdes – medmindre kreditor går med til noget andet.
• Erstatte reglerne om børn. Forældremyndighed, bopæl og samvær følger forældreansvarsloven. Se Flytte sammen med børn.

Hvor kan vi få hjælp?

Står der meget på spil, eller er I i tvivl om noget, så tal med en advokat, før I skriver under. Testamentet, der sikrer jer, hvis den ene dør, er et særskilt dokument ved siden af samlivsaftalen.